DMR Miljø & Plan
  • Oversigt
Indtast søgeord

Velkommen hos DMR Miljø & Plan

DMR Miljø & Plan arbejder med rådgivning om forhold, der er relateret til miljøgodkendelser og miljøtilladelser til virksomheder.

Vi rådgiver om alle forhold i forløbet af et projekt lige fra planlægningsfasen og til de nødvendige tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven, råstofloven, naturfredningsloven m.fl. er kommet i hus.

DMR udfører f.eks. opgaver vedrørende udarbejdelse af planforslag og -udredninger samt udarbejdelse af ansøgninger relateret til landzonetilladelser, lokalplaner, kommuneplantillæg, regionplantillæg eller VVM-redegørelser.

DMR har ligeledes bistået offentlige myndigheder med behandling af sager indenfor miljø- og planområdet.

I forbindelse med bygge- og anlægsprojekter på forurenede ejendomme og projekter, der vedrører genanvendelse af lettere forurenet jord og restprodukter, tilbyder DMR at varetage alle de miljøplanmæssige aspekter fra projekt idé til færdigt projekt.

DMR kan endvidere tilbyde specialistviden inden for en række områder, hvor der måtte opstå behov for det, herunder bl.a. ved gennemførelse af risikovurderinger i forhold til jord-, grundvand og recipienter, støjmålinger, afkastberegninger og geoteknik.

DMR udfører miljøvurderinger i henhold til bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder, der relaterer sig til habitatdirektivet. En sådan vurdering skal foretages af enhver miljøgodkendelse og –tilladelse til et projekt, der kan tænkes at påvirke et internationalt beskyttelsesområde. Endvidere rådgiver vi igennem hele forløbet af en VVM - lige fra udarbejdelse af debatoplæg til den færdige VVM-redegørelse er vedtaget.

Tilsvarende vil vi selvfølgelig kunne være behjælpelige med at udarbejde ansøgningen og rådgive omkring de problemstillinger, der kan være, herunder hvordan projektet bedst kan tilrettelægges under hensyntagen til både tidsmæssige og økonomiske aspekter og således at myndighedsgodkendelse kan opnås.



Ry
86 95 06 55
Slagelse
58 52 24 11
Jerslev
70 22 06 55
Hvidovre
48 22 24 00
Kolding
76 32 65 00
Karup
97 43 06 55




Din rådgiver gør forskel ...